Vision, mission og værdier

Vision

I samarbejde med andre ildsjæle i Lind er det bestyrelsens intention, at opbygge en håndboldafdeling hvor udgangspunktet er et forpligtende fællesskab.

Fundamentet for KLG Håndbold skal være en stor børne- og ungdomsafdeling, hvor der er plads til alle.

De sportslige tilbud skal uafhængigt af medlemmernes alder og ambitioner til enhver tid matche deres ønsker, og alle skal have kvalitet i træningen.

Mission

Der vil blive etableret tilbagevendende arrangementer, som kan være med til at skabe en kultur i foreningen, hvor alle uanset alder lærer at bidrage til fællesskabet.

Bestyrelsen vil sammen med det lokale erhvervsliv skabe et solidt økonomisk ståsted, der sikrer mulighed for at give medlemmerne interessante oplevelser både på og uden for banen.

KLG Håndbold vil sikre uddannelse af alle dem, der ønsker at bidrage ved træning og kamp.

Værdier

Kammeratskab
  • Vi vil aktivt være med til at knytte Kammeratskaber på tværs af byens daginstitutioner og skoler, mellem piger og drenge, kvinder og mænd og på tværs af aldersskel.

Leg
  • Vi vil aktivt sikre, at alle børn i foreningen har en bold at Lege med i træningen, og at der skal være plads til, at læring også kan ske gennem Leg.

Glæde
  • Alle frivillige vil gøre en aktiv indsats for, at alle medlemmer uanset alder går hjem fra træningen mindst lige så Glade, som da de trådte ind i hallen.