Den 8. spiller i KLG Håndbold
Hvad er ”Den 8. spiller i KLG Håndbold”?

Med udgangspunkt i visionen om et forpligtende fællesskab i KLG Håndbold, er Den 8. spiller i KLG Håndbold stedet hvor alle med én eller anden form for tilknytning til foreningen kan tilbyde sine ressourcer.

I løbet af håndboldsæsonen vil der være mange forskelligartede opgaver, men fælles for alle opgaver vil være, at de kan udføres af ALLE uanset håndboldkundskaber. Under hver konkret opgave er angivet en beskrivelse samt et forventet ressourceforbrug.

Den 8. spiller i KLG Håndbold skal være med til at sikre, at foreningens trænerteams, udvalgsmedlemmer og andre frivillige - der dagligt yder en ekstraordinær indsats for byens håndboldtossede børn, unge og seniorer - ikke “drunker” i forskellige praktiske opgaver.

Med dette tiltag tager vi aktivt et skridt nærmere én af foreningens visioner: “Et forpligtende fællesskab”. Her kan selv en lille hjælp gøre en stor forskel!

Vil du også være Den 8. spiller i KLG Håndbold? Så tryk "Synes godt om" facebook siden med det samme og tag del i de opgaver, der offentliggøres i løbet af sæsonen.

Den 8. spiller i KLG Håndbold på facebook