Råd og vejledning til håndboldspillere
Håndboldspiller

DGI Håndbold og Dansk Håndbold Forbund har sammen udarbejdet en række gode råd til henholdsvis foreninger, trænere, spillere og forældre.


Herunder følger råd og vejledning til håndboldspillere:


Vi har samlet en række gode råd til dig som håndboldspiller i forhold til håndbolden i en tid præget af corona-restriktioner.

  • Der skal bæres mundbind i offentligt tilgængelige steder indendørs – også i idrætsfaciliteter og klubhuse
  • Kravet om mundbind gælder for alle på 12 år og derover. Du skal ikke bære mundbind under selve håndboldtræningen eller kamp. Mundbindet skal bæres ved ankomst til og afgang fra omklædningsrum eller til og fra selve idrætshallen, hvor aktiviteten skal udføres hvis man møder omklædt. Vi opfordrer til, at der bæres mundbind fra omklædningsrum og indtil man aktiv udøver
  • Bliv hjemme, hvis du er i risikogruppen, og tal med din familie, om der er familiemedlemmer i risikogruppen
  • Bliv hjemme hvis du har symptomer som feber, hoste og muskelømhed – og gå straks hjem selv ved milde symptomer
  • Respekter og efterlev alle anvisninger fra din forening og din træner
  • Ankom til træning tidligst fem minutter før start og forlad træningsstedet umiddelbart efter træningens ophør
  • Kom omklædt og bad hjemme efter træning
  • Medbring din egen fyldte drikkedunk til træning
  • Placer din taske og andet udstyr minimum to meter fra dine holdkammeraters
  • Medbring håndklæde til at tørre sved af med
  • Husk god håndhygiejne før, under og efter træning – medbring selv håndsprit